2024:08 Ny udgave af AB 9 om akkreditering til validering og verifikation

AB 9 er blevet opdateret som følge af følgende:

  • DANAK akkrediterer ikke længere til Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2016/2072 af 22. september 2016 om verifikationsaktiviteter og akkreditering af verifikatorer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 om overvågning, rapportering (MRV).
  • EN/ISO 14065: 2013 er udgået.
  • EN/ISO 14064-3: 2019 er gældende for verifikation på drivhusgasområdet og er tilføjet. For akkreditering til Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 om verifikation af data og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, (AVR) vurderes kravene dog at være indeholdt i EN/ISO 17029 og AVR tilsammen.

Da ændringerne alene er faktuelle ændringer, og der ikke er introduceret nye krav, har der ikke været gennemført høring af ændringerne.

Akkrediteringsbestemmelsen kan findes her: AB 9: Akkreditering til validering og verifikation

En version med ændringsmarkering kan findes her.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos

Allan Munck

Kvalitetschef, DANAK

Tlf. 7733 9545

amu@danak.dk