Ny udgave af DANAKs akkrediteringsbestemmelse AB 6 og akkrediteringsmeddelelse AMC 45 mht. indførelse af IAF CertSearch for certificering af ledelsessystemer
Ændringer i AB 6 og AMC 45 vedrører alene akkreditering til certificering af ledelsessystemer.
Det er i IAF besluttet at oprette en offentlig tilgængelig database, hvor man kan søge på gældende akkrediteringer og på gældende certificeringer for certificering af ledelsessystemer. DANAK har i januar udgivet AMC 45 med information om dette, men med det forbehold at Sikkerhedsstyrelsen skulle vurdere kravet. Sikkerhedsstyrelsen har nu meddelt deres vurdering, og DANAK sender hermed link til en opdateret version af AMC 45. Samtidig sendes link til en opdateret version af AB 6, hvor de nye krav fra IAF nu fremgår af afsnit 5.
Udkastet til revision af AB 6 har været sendt i høring, og der er modtaget 2 høringssvar, hvor det ene vedrørte teksten i AB 6. På grundlag af høringssvaret er det nu tydeliggjort, at indberetningspligten til IAF både gælder nye og tidligere udstedte certifikater for gældende certificeringer.
Dokumenterne kan findes på følgende link:
AB 6: Akkreditering til certificering
AMC 45: Certificering af ledelsessystemer – Indberetning til IAF CertSearch
Yderligere oplysninger kan fås hos
Allan Munck
Kvalitetschef, DANAK
Tlf. 7733 9545