2026:11 Ny akkrediteringsmeddelelse AMF 11 om indførelse af ny forordning om byggevarer efter system 3 og system 3+
En ny udgave af byggevareforordningen er udgivet - CPR-2024 - (EU) 2024/3110. Denne AMF informerer om krav til akkreditering efter forordningen for system 3 og system 3+. Der informeres desuden om terminer for overgang til forordningen, for dem, der i dag er akkrediteret til system 3 og ønsker fortsat at kunne udstede notificerede rapporter.
AMF 11: Akkreditering til notificering efter CPR-2024 - (EU) 2024/3110 for system 3 og system 3+
Et udkast til akkrediteringsmeddelelsen har været udsendt i høring. Hovedparten af høringssvarene vedrører muligheden for anvendelse af andre akkrediteringsstandarder end dem, der i EA-2/17 M 2026 er anført som obligatoriske. Med Social- og Boligstyrelsens meddelelse, som refereret i AMF 11 er der åbnet for de i AMF 11 anførte alternativer. Desuden er enkelte tekster tilrettet eller tilføjet mhp. tydeliggørelse ift. de modtagne høringssvar.
Yderligere oplysninger kan fås hos
Allan Munck
Kvalitetschef, DANAK
Tlf. 7733 9545
