2026:01 Ny udgave af AB 1 og AB 2 gældende for alle akkrediteringer
DANAK har gennemgået de modtagne svar fra den gennemførte høring. Høringsblanketter for AB 1 og 2 med DANAKs svar kan findes på DANAKs hjemmeside her https://danak.dk/extranet-1
Ændringerne af AB 1 består af følgende:
- Der er tilføjet et nyt pkt. 2.6 og 2.7 om, at der for nogle bestemte typer akkreditering ikke må udføres ikke-akkrediterede ydelser indenfor de områder, virksomhederne er akkrediterede til. Det er desuden tilføjet, at der for andre områder kan udføres ikke- akkrediterede ydelser, med de vilkår som nu er anført. Kravet kommer fra European Accreditations (EAs) dokument EA-3/01, som DANAK skal opfylde for at opretholde international anerkendelse af akkreditering.
- Der er tilføjet et nyt pkt. 7.2 om den praktiske håndtering af en afvigelse fra DANAK, hvis der ikke kan opnås enighed med den ansøgende eller akkrediterede virksomhed om afvigelsen.
AB 1 kan findes her:
Ændringerne af AB 2 består af følgende:
- EA har indført et nyt mærke, som DANAK og de akkrediterede virksomheder vil kunne anvende indenfor de områder, hvor DANAKs multilaterale aftale med EA er gældende. Den gælder p.t. på alle de områder DANAK akkrediterer til på nær biobanker. Anvendelsen af mærket fremgår af pkt. 4.1 og 5. Ændringen er en indførelse af et nyt supplement 1 til EA-3/01. Mærket vil kunne anvendes af de akkrediterede virksomheder som et kombineret akkrediteringsmærke jf. beskrivelsen og vil kunne rekvireres fra DANAK for de enkelte akkrediteringer.
- Det er blevet tydeliggjort i pkt. 3.5, at DANAKs akkrediteringsmærke må anvendes på fx certifikater for certificering af virksomheder, men ikke på rapporter fra audit. Dette er også et krav i EA-3/01, der dog har været rejst spørgsmål til i IAF. Hvis kravet ændres i EA-3/01 vil AB 2 blive opdateret igen.
AB 2 kan findes her:
Yderligere oplysninger kan fås hos
Allan Munck
Kvalitetschef, DANAK
Tlf. 7733 9545
